Baggrund

Det Københavnske indierock/artpop band I Got You On Tape blev stiftet I 2004.
De første plader “I got you on tape” og “2” blev udgivet af Nikolaj Nørlund på indie selskabet Auditorium.

Her I 2009 har bandet været aktivt med bl.a. en remix udgivelse af numre fra pladen “2”, skiftet label til det fremstormende københavnske pladeselskab Tigerspring (choir of young believers mf), samt spillet en række store koncerter, herunder bl.a. bade SPOT og Roskilde festival. Samtidig har de haft travlt med færdiggørelsen af den nye plade.

I got you on tape er nu klar med deres 3. studie album SPINNING FOR THE CAUSE hvorfra singlen af samme navn er blevet spillet flittigt på P3 henover
sommeren. Albummet, som ligesom deres forrige album“2” er indspillet og produceret af bandet selv og deres lydmand Rune Borup, er blevet til henover en
periode på et halvt år i bandets eget studie og øvelokale, Fishcorp på vesterbro.
I modsætning til de tidligere plader, hvor bandet har lejet sig ind i fremmede lydstudier i mere begrænsede perioder, har det givet plads til en ro og en
fordybelse, der har resulteret i et imponerende gennemarbejdet værk med en meget personlig lyd. Sangene er stadig centrerede omkring forsanger Jacob
Bellens karismatiske vokal og fremmedgjorte lyrik, men de soniske eksperimenter der omgiver dem, vidner om et yderst sofistikeret band der har
udviklet sig enormt, og nu som altid hører til blandt indierockens absolutte elite.
Medlemmerne er hver især også aktive i andre danske bands som Murder, Small og Moi Caprice,
Jacob Bellens: vokal og keyboards. Jacob Funch: guitar. Jeppe Skovbakke: bas.
Rune Kielsgaard: trommer.

Jeremy Sparrow er klar med debut-EP’en ‘This Summer Was Just Such A Bore’

Jeremy Sparrow er sanger og sangskriver Lasse Smeds alter ego.

Jeremy Sparrow har i selskab med producer og multiinstrumentalist Ebbe Frej (epo-555, The Late Parade , Lise Westzinthius, 1234 m.m.) indspillet og mixet debut-EP’en, som i den sidste afgørende fase blev sendt til Boston, USA hvor Jeff Lipton (The Magnetic Fields, Meat Puppets, Camera Obscura, BATTLES etc.) stod for masteringen af de fire numre. Jeff Lipton er blandt andet manden, der lagde de sidste fingre på The Magnetic Fields mesterværket 69 Love Songs.

Jeremy Sparrow trækker på referencer fra de tidlige 90’eres indierock-scene og spiller derfor under et selvvalgt prædikat i genren post-indie, som antyder, at Jeremy Sparrow finder begrebet indie overophedet og diffust.

’This Summer Was Just Such A Bore’ omhandler at bryde med det vante og samtidig vokse op i et politisk stormvejr!

Ep’en udgives på det nystartede pladeselskab Ha Ha Records.

This Summer Was just Such A Bore blev til i foråret 2009, hvor bandet i februar låste sig inde i et sommerhus i Nordjylland, og over en festlig weekend fik indspillet EP’ens grundspor. Efterfølgende arbejdede Ebbe Frej og Lasse Smed tæt sammen i Petit Surprise Studio på Vesterbro i København, hvor sounden og udtrykket gennemgik en sund udvikling, og hvor resultatet endte med at blive et meget sparsomt og lo-fi agtigt udtryk som er tro mod Lasse Smeds og bandets rødder.

Lasse Smed brugte sene forårs-aftener og -nætter på at indspille vokaler til numrene. Også den uhyre vigtige akustiske guitar blev lagt på hen imod slutningen af processen. Denne guitar-rolle danner en slags lim for alle andre spor og det var med stor behagelig overraskelse at den akustiske guitar fandt sin tydelige plads i musikken, hvor den så afgjort hører hjemme.

Ep’ens single-udspil er sangen Suburb. Suburb omhandler Lasse Smeds afsked fra det vante liv i barndomsbyen, Odense, og den naturlige iver, der er i at tage et nødvendigt skridt for egen udviklings- og vindings skyld.

Ghost Society er et nyt projekt fra Sara Savery (People Press Play) og Tobias Wilner (Blue Foundation). De to sangskrivere har slået sig sammen med Lasse Herbst (Choir of Young Believers) på trommer og Frederik Sølberg (Lake Placid) på guitar.
Med en tydelig forkærlighed for indiepop, shoegazer-rock og en mere avant garde folk-stemning skaber bandet et unikt udtryk.
Ghost Society har netop udgivet deres første album "The Back Of His Hands, Then The Palms", som har fået ros med på vejen fra flere anmeldere.
”Ghost Society arbejder på ingen måde med ubetrådt genrevej, men præsterer med enkle virkemidler talrige lækkerbiskener.” (Gaffa)

www.myspace.com/thefallfromgraceband


The Fall From Grace præsenterer deres bud på musik til alternative rockscene. Musikken er inspireret og flirter med forskellige stilretninger, men det kan klassificeres som progressiv og melankolsk hård rock med stærke referencer til Post-hardcore. Bandets musik inkorporerer en eksperimental tilgang dragende mod det drømmende men ligeledes en umiddelbarhed i de mere tungere og direkte passager.

Bandets liveoptræden higer efter at skabe en auditiv oplevelse med et fokus på at skabe en stemningsfuld oplevelse for lytteren. Alt dette leveres uden brug af samples men en stor portion instrumentel kreativitet og
menneskelig indlevelse.

Bandet har en solid fod på den danske undergrundsscene og det er tidligere blevet bevist at bandet leverer varen. Dette har eksempelvist ført til nomineringen ved DMeA som Årets Talent i 2005, samt adskillige live optrædener herunder på den famøse Stubnitz Færge, som ligger til kaj og præsenterer velkendte artister over hele Europa.

Bandet er mere end parate til lidt større udfordringer. Denne stræbsomhed sker simultant med udgivelsen af en ny ambitiøs EP med titlen The Largo Sessions, som de selv har produceret. Den anerkendte producer Christian Bonde, CB studios (Dawn of Demise, Trusted Few, Crocell etc.), har herefter med kyndig hånd taget sig af mixningen af udgivelsen.

The Largo Sessions EP distribueres internationalt igennem iTunes samt adskillelige andre online digitale musik distributører.

http://www.myspace.com/thetrustedfew

Trusted Few er et energisk pust til den danske og den internationale musik scene. De spiller en form for hardcore screamo punk, med elementer fra det mere hårde rock/metal. Alle fire medlemmer har spillet musik fra barnsben, men de fandt hinanden i musikken og privatlivet gennem Trusted Tew for 3 år siden. Efter omkring 2 år med mange koncerter, og en række demoer og en solid fan base besluttede de sig for at en ep var næste skridt på vejen. De søgte et sted som ikke gik på kompromis med lyd eller genremæssige restriktioner. Trusted Few vidste de skulle finde en der også selv var indstillet på en mere alternativ og ny vinkel på metal genren. Valget faldt på CB Studios hvor de blev produceret af Christian Bonde, der for 2 år siden startede sit eget studie. Han har i flere år fungeret som lydmand hos Jacob Hansen hvor han har været med på produktioner af bands som Volbeat, Mindlock og mange flere. Efter en uges indspilning kom Trusted Few ud på den anden side med et overraskende positivt resultat, der hurtigt blev populært blandt lyttere. EP’en ligger nu ude hos folk i hele Danmark og dele af Europa og planen er at få den endnu længere ud. Bandets åbenhed og sammenhold lægger bund til en rivende udvikling indenfor den danske og internationale musikscene. Det Trusted Few brænder for er rushet af at vise og spille deres musik uden at være fokuseret på stedet, tiden og folket.

My dyingDay is the continuation of the now defunct dyingDay. With fresh blood on vocals and Bass guitar, the band pushes the boundaries of rock n’roll music into a new era.

While the Emo-Core and Alternative Metal roots still are clearly audible, My dyingDay brings the modern metal blend to new frontiers by incorporating style influences like post-grunge, old school metal and Electronica into a high energy melting pot.

The good melody and high quality music are paramount, and a live show with My dyingDay is definitely NOT to be missed!

Bliv vækket af støvlespark!

Odense får besøg af en gruppe pladeaktuelle politiske prædikanter, der har skiftet valgplakaten ud med thrash, punk og hiphop. Det californiske hardcore-band (hed)p.e. kommer til Kansas City den 26. marts.

Hvem: (hed)p.e. (for newcomers - udtales (hed)p.e. ???)

Hvorfor: Ny plade og koncert i DK

Hvad: Politisk hardcore flettet sammen af thrash, punk-rock, hiphop-beats og en streg reggae

Hvornår: Koncert på Kansas City i Odense den 26. marts. Albummet 'New World Orphans' udkommer i DK.

De erfarne califoniske hardcore-pionerer (hed)p.e. kommer til Odense og er klar til helt bogstaveligt at vække den danske ungdom. Med deres seneste album - deres 7. - har bandet udråbt sig selv til politiske vækkelsesprædikanter, og hvad er bedre til at få politiske budskaber til at glide ned, end når de rammer som en hardcorestøvle med metalbeslag og klorhvide hiphop-snørrebånd serveret energisk og stramt lige i ansigtet.

"Prøv lige og hør. Vi kommer fra landet, der hylder sex, stoffer og rock and roll. Alt det har stadig sin plads her i verden, og vi har ikke vendt ryggen til, hvad vi var, eller har sagt i fortiden. Men tag et kig på verden omkring dig. Det gjorde vi. Vi vågnede op en dag og sagde til os selv, at der er noget galt. Vi har analyseret det individuelt og som et band og besluttet at det var på tide at vække den amerikanske ungdom!" forklarer den altid - på scenen - lettere provokerende forsanger Jared Gomez.

Provostilen er ikke ny og respektløsheden for genrer og autoriteter fik dem til allerede i 2006 at bryde med det store pladeselskab, der ifølge (hed)p.e. selv lagde alt for store begrænsninger ned over deres musik. Det blev starten på en lang og igangværende genopfindelsesproces, hvor de musikalske eksperimenter og genre-mashups har fået frie tøjler, men som også har ført til, at bandet i dag har - hvad de selv kalder - "et guddommeligt formål".

"(hed)p.e. har udviklet sig mentalt og åndeligt til det, vi er i dag, og vi oplever at undergrundens unge slutter op omkring os. (hed)p.e. er målrettet og har en krystalklar mission. Det føles helt specielt at være involveret i et band, der faktisk står for noget. For som de siger: 'Hvis du ikke står for noget - falder du for hvad som helst!!'" siger Jared.

(hed)p.e. vil med deres seneste og klart mest politiske album 'New World Orphans' "åbne unges øjne for det spil, eliten spiller, så de kan undgå selv at blive fanget i det".

"'New World Orphans' er et navn, der repræsenterer os, der er blevet opgivet af systemet. Endda opgivet af vores egne skabere! Vi er forældreløse. (hed)p.e. repræsenterer de forældreløse børn, og hver aften spiller vi derude hos tusindvis af af unge, der ikke har en stemme. Disse børn er forældreløse, fordi eliten har opgivet dem, og ikke respekterer dem nok til at fortælle dem sandheden," siger Jared.

Threat Signal har desværre aflyst!!!

GAFFA Skriver således om Mani Spinx:

Mani Spinx klar med nyt album

Der er netop sat udgivelsesdato på det nye album fra den musikalske kamæleon

Der er ikke mange, der kan blande sådan cirka sytten genrer, uden at få et kæmpe rod ud af det, men det er den købehavnske singer/songwriter Mani Spinxs varemærke, og han kunne nærmest ikke sparke sig frem for anmelderros, da han i 2008 udgav sin anden plade, "Black Mamba". Her hos GAFFA scorede albummet fem ud af seks stjerner, og anmelder Erik Barkman udnævnte Mani Spinx, med det borgerlige navn Mads Brøbech Jørgensen, til "en af Danmarks bedste sangskrivere".

Nu er der så sat udgivelsesdato på Mani Spinxs tredje, endnu ikke navngivne sammensurium, der udkommer mandag den 15. marts. Indtil da kan man smutte ind og lure på, hvordan indspilningerne har set ud, på Mani Spinxs YouTube-kanal, hvor der ligger et par videoer. Der er arrangeret en kort turné til april, som opfølgning på albummet" - denne lille turné starter han 3. april på Kansas City!

Danske Artillery kan med rette kaldes en af Europas allerførste eksponenter af thrash metal, og bandets bidrag til den gryende metal-scene i de tidlige 80’ere kan næppe ignoreres.
ARTILLERY har alle dage med stor succes fusioneret knivskarp brutalitet med teknisk formåen og medrivende melodi, hvor de bemærkelsesværdige guitar-riffs fra Stützer-brødrene og Flemming Rönsdorfs opsigtsvækkende vokal har været højdepunkter.

Med forsanger Nicolaj Manuel Vonsilds imponerende og varme vokal som lokomotiv trækker When Saints Go Machine i mange retninger. Det er imponerende ligesom ambitionsniveauet i den højt anlagte popmusik, der har nuancer og niveau til at klare meget mere end blot en enkelt nat på dansegulvet. (Politiken)

Support kommer....

Manticora er i øjeblikket ved at indspille det, der bliver bandets 7. album, og i den forbindelse har der været lagt is på live-fronten.

Bookingen har dog ikke ligget stille, så Manticora spiller en mindre række shows i Danmark og omegn til foråret. Kansas City får besøg den 24. April hvor der vil blive fyret op under kedlerne på spillestedet.

Der vil blive afprøvet ting og sager denne aften, for at gøre det til en speciel koncert. Blandt andet vil Manticora præsentere nyt scene show, og der vil også blive spillet et nummer eller to fra det kommede album. Det bliver i øvrigt udgivet til September, og Europa tourne er allerede ved at blive booket.

Info kommer!

Info kommer

Lorenzo Woodrose har brugt en pæn del af de første 6 måneder af 2009 i Studie 73, hvor han har indspillet det nye Baby Woodrose album. Denne gang har han indspillet næsten alle instrumenter selv og sammen med produceren Johan Gellett har de skabt en ny Baby Woodrose lyd, der sikkert vil overraske de fleste. Albummet hedder ganske enkelt "Baby Woodrose" og det udkom som LP/CD/Download den 14. september 2009 på Bad Afro Records.

Da Baby Woodrose udgav deres debut album "Blows Your Mind" i 2001, var der tale om en én-mands operation af Lorenzo Woodrose, der skrev alle sangene, spillede alle instrumenterne, producerede pladen selv sammen med The Moody Guru og udgav den på eget pladeselskab. Med "Baby Woodrose" er Lorenzo tilbage ved starten.

Alle Baby Woodrose albums er forskellige. Arbejdet i nye omgivelser og med nye mennesker har resulteret i en ny lyd, der er mere pågående, stram og ligefrem end på tidligere Baby Woodrose albums. Lorenzos sangskrivning er dog forblevet den samme og på "Baby Woodrose" får man en fin blanding af udknaldet garagepunk og smukke melankolske sange. Fra det smadrede Kinks riff i "No Mas" over den episke ballade "Countdown To Breakdown" til "Emily", der efter eget udsagn er den mest kommercielle sang, Lorenzo nogensinde har skrevet.

Baby Woodrose har i en lang årrække turneret og indspillet plader som en trio, men det seneste år har bandet i realiteten været et Lorenzo Woodrose projekt. I fremtiden vil Baby Woodrose have en mere flydende line-up både i studiet og på scenen med Lorenzo i centrum.

”En ny rock ’n' roll darling er født”

Sådan lød overskriften på Roskilde Festival Avis’ anmeldelse af Highway Child i 2007 og bandet har gennem de seneste år opnået massiv respekt for deres eksplosive live-shows. Rygterne om et nyt højenergisk liveact der dyrkede de gamle Rock ’n’ Roll dyder til fingerspidserne, spredte sig i musikkredsene og indlysende også til bookerne på Roskilde Festival der tjekkede bandet live, blev vilde med det de hørte og så, og hyrede dem samme aften.
“This band should end up in the same league as the best garage rock bands of our time” (Roskilde Festival programmet 2007).
Highway Child har fortsat med at imponere alt og alle, der har set dem live til deres mange koncerter.
Highway Child er dog langt fra blot en udladning af energi på scenen. 23. marts 2009, kun elleve måneder efter udgivelsen af debuten ”On the Old Kings Road”, var bandet nemlig allerede klar med album nr. 2: ”Sanctuary Come”.
Hvor debuten bestod af 11 kompromisløse Rock ’n’ Roll sange med smæk for skillingen fra start til slut, er det som om bandet har sprunget den ofte lidt usikre eller gentagende to’er over og sprunget direkte til den selvsikre og fornyende tre’er på ”Sanctuary Come”. Allerede fra pladens åbningsnummer står det klart at der er helt nye nuancer og referencer på spil i såvel sangskrivning som udtryk hos Highway Child. Sangskrivningen er mere melodiøs og udtrykket og produktionen er mere psykedelisk end på debuten. Bandets forkærlighed for 60’ernes måde at producere på, skinner igennem og især titelnummeret viser, at Highway Child har gennemgået en kollosal udvikling på kort tid fra ”On The Old Kings Road” til ”Sanctuary Come”.